Af Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal I dag fejrer vi 100-året for kvindernes internationale kampdag. Og det er en ægte kampdag. Det er en dag, hvor forskellen i dansk politik bliver krystalklar. På den ene side står en borgerlig regering, der mumler og kigger ned i jorden, når talen falder på ligestilling. På den anden side står en kampklar opposition, der som en af sine stærkeste mærkesager har ønsket om at styrke ligestillingen i Danmark. Efter ni år med VKO er tiden kommet til, at ligestillingen igen kommer på dagsordenen og ikke systematisk rykkes tilbage. Vi har brug for, at vi i fællesskab tager et ansvar for, at mænd og kvinder har samme muligheder i livet. Og vi har brug for at gøre op med den falske myte, at forskellene i dansk politik stort set er visket ud. Intet kunne være mere forkert. Debatten om ligestilling viser, at vælgerne ved næste folketingsvalg skal vælge mellem to forskellige visioner for, hvad der driver udviklingen af Danmark videre. Regeringen og Dansk Folkeparti mener, man kan reducere ligestilling til et spørgsmål om muslimske kvinder. Dybest set er de borgerlige partier ligeglade med ligestilling. De har altid sagt, at det skulle samfundet ikke blande sig i. Derfor har de flyttet rundt på Ligestillingsministeriet, så ansvaret for den manglende ligestilling aldrig er blevet placeret. Og derfor har de systematisk modarbejdet, at der kom ny viden om ligestilling. Vi vil en anden vej. Vi tror, at de største forandringer og fremskridt kun kan opnås i fællesskab. Den enkelte - mand som kvinde - kan naturligvis gøre en forskel i sit eget liv. Det siger sig selv. Men kun ved at vi aktivt og målrettet fjerner forhindringer, ulighed og diskrimination kan vi skabe et Danmark, hvor drenge og piger har de samme muligheder i tilværelsen. Et nyt flertal vil arbejde på at skabe konkrete fremskridt i ligestillingen. Særligt på seks områder vil en S-SF-regering forpligte sig på at gøre en forskel.
Ligestilling i familien Vi vil kæmpe for et samfund, hvor mænd i lige så høj grad som kvinder tager barsel. Vi har foreslået, at 12 uger af barslen skal øremærkes til fædrene. Vi vil have, at fædrene skal have lige så gode muligheder for at se deres børn vokse op som mødrene. Det har man i de andre nordiske lande. Det skal vi også have i Danmark. Vi skal kæmpe for et samfund, hvor kvinder og mænd har mulighed for at planlægge deres liv og deres tid. Vi skal give de hårdt pressede familier en 'trædesten' til at stige ud og ind af arbejdslivet. Derfor skal vi have en 'tidsbank' på arbejdsmarkedet, hvor kvinder og mænd kan spare overarbejde op i de perioder, hvor det kan lade sig gøre.
På arbejdsmarkedet Der er fortsat stor forskel på mænds og kvinders løn. Kvinders løn er i gennemsnit omkring 20 procent under mænds, og forskellen mellem mænds og kvinders timeløn i Danmark er faktisk vokset. Den udvikling kan vi ikke acceptere. Lønforskellen er ofte afgørende for, hvordan familierne træffer valg om f.eks. fordelingen af barsel. Derfor er arbejdet for ligeløn også afgørende for familie- og arbejdslivsbalancen. Politikerne skal ikke blande sig i de konkrete lønaftaler - det er en sag for arbejdsmarkedets parter. Men vi skal som politikere sikre, at der er overblik over lønforskellene. Derfor skal vi have genindført kønsopdelte lønstatistikker over hele arbejdsmarkedet.
Ligestilling i toppen På trods af at der er 30.000 flere kvinder end mænd, der tager en videregående uddannelse, er der stadig langt mellem de kvindelige chefer. Når det handler om kvinde- lige chefer, ligger Danmark tredjesidst blandt samtlige EU-lande. Kun på Malta og Cypern er der færre kvindelige ledere. Pinligt! Samtidig er kun hver tiende bestyrelsesmedlem i de børsnoterede virksomheder i Danmark kvinde. Over 60 procent af bestyrelserne er helt uden kvinder. Skævheden i toppen forplanter sig ned i virksomhederne og giver ulige karriere-, løn- og arbejdsvilkår. Lad os nu tage konsekvensen og få kvoter for kvinderne i bestyrelserne. Lad os gøre som i Norge, hvor kvoterne ikke kun har ændret på bestyrelserne, men hvor de også har sat et generelt fokus på kvinders job og arbejdsliv.
Ligestilling for nydanske Vi har en helt særlig udfordring i forhold til at sikre ligestilling for mange indvandrerkvinder. Alt for mange indvandrerkvinder bliver holdt tilbage i et familiemønster, hvor manden dominerer deres liv, og hvor de reelt er afskåret fra det danske samfund. Reaktionære normer bestemmer deres beklædning, om de må arbejde, og om børnene skal i institution. Det er normer, der holder dem ude af vores samfund, og vi risikerer, at isolationen går videre til deres børn. Vi har i dag ca. 14.000 indvandrerkvinder, der forsørges af deres ægtefæller, og som stort set er uden kontakt med det danske samfund. De er ikke i arbejde, og de er ikke på vej mod arbejde. Det skal vi gøre endnu mere for at ændre. Vi kan ikke tvinge kvinderne ud af den levemåde, men vi kan give dem muligheder og rammer for selv at bryde ud. Derfor er vi stærke modstandere af starthjælp, 450-timers-reglen og kontanthjælpsloftet, der rammer indvandrerkvinder ekstra hårdt og medvirker til at fastholde dem i fattigdom og økonomisk afhængighed af ægtefællen. Regeringen har med disse regler og fattigdomsydelser et ansvar for en øget stigmatisering af denne gruppe kvinder Vi vil stille krav om, at kvinder med indvandrerbaggrund modtager sprogundervisning, så snart de kommer til Danmark. Og de skal have rigtige job. Det er ikke godt nok, at de sidder til kurser og går i centre. Ambitionerne er større. Vi skal have indvandrerkvinderne ud på arbejdspladserne og til at deltage aktivt i det danske samfundsliv. På den måde styrker vi ikke alene ligestillingen, men også integrationen vil tage syvmileskridt fremad. Udsatte kvinder Et samfund med ligestilling er et samfund uden vold mod kvinder. Volden er et hæsligt eksempel på ulighed, og den skal bekæmpes indædt. Et overgreb på en eneste kvinde er et overgreb for meget. I Danmark lever omkring 28.000 kvinder i et voldeligt familieliv. Ofte er der børn i disse forhold. De lever med en permanent utryghed i tilværelsen. Men ingen bør leve med konstant utryghed - slet ikke i hjemmet. Vold i hjemmet er ikke en privat sag. Det er et samfundsanliggende. Hvis en voldelig mand får et polititilhold i dag, sker det ofte, at manden trods tilhold kontakter kvinden. Alligevel er det kvinden, der må gå med usikkerheden og leve med konstant at være på vagt og melde til politiet, hvis den voldelige partner nærmer sig. Vi mener, det må og skal være samfundets opgave at beskytte den voldsramte kvinde. Derfor skal den voldelige partner have elektronisk fodlænke på, så politiet kan sikre, at han ikke nærmer sig kvindens hjem. Det har i årevis været muligt at udvise den voldelige partner af hjemmet, men modellen bliver bare næsten ikke brugt. Vi mener, den skal bruges langt mere end i dag. Samtidig skal både kvindekrisecentre og mandekrisecentre opprioriteres. Det er vigtigt, at den voldsramte kvinde og evt. børn modtager hurtig og kvalificeret hjælp, ligesom der skal gøres mere for at få manden til at droppe sin voldelige adfærd.
Politisk dagsorden Ligestillingsområdet bliver særdeles lemfældigt behandlet i Folketinget. Der er 31 stående udvalg i Folketinget, men ikke noget selvstændigt udvalg for ligestilling. Folketinget skal gå forrest, og der skal selvfølgelig være et ligestillingsudvalg, som holder fast i, at ligestillingen bredes ud i samfundet, og at der bliver taget initiativ til at bekæmpe diskrimination. I de politiske ledelser i kommuner og regioner er ca. 27 pct. af medlemmerne kvinder. Det går fremad, men antallet afspejler ikke, at halvdelen af Danmarks befolkning er kvinder. En S-SF-regering vil arbejde for, at flere kvinder deltager aktivt i politik. Kvinderne gør en forskel i politik som de gør det i hjemmet, på arbejdspladsen og i fritidslivet. Det skal vi styrke. Den erfaring og dagligdag, som kvinder har, skal bringes ind i politik. Et nyt flertal vil som noget af det første sikre, at indsatsen mod vold i hjemmet opprioriteres. Vi kan, hvis vi vil. I dag er det 100 år siden, at man for første gang fejrede kvindernes internationale kampdag. Dengang som nu er det en dag, som er værd at markere. Da Clara Zetkin og andre indignerede kvindesagsforkæmpere besluttede, at nu havde de fået nok af, at kvinder konsekvent skulle holdes udenfor og behandles som mindreværdige, satte de yderligere skub i en af de største frihedsbevægelser i verdenshistorien: Kvinde- bevægelsen. Uden kvindekampen og kvindernes indtog i arbejdslivet var Danmark aldrig blevet et af verdens rigeste lande. Nu er tiden kommet til, at vi tager de næste store skridt for ligestillingen. De skridt er et nyt flertal parat til at tage. God kampdag.
Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg.
Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde underlødige.
Bravo for en fin kronik. Sådan skal det siges og gøres. Jeg fejrer kampdagen med en medsøster overbo på 86 år, hendes mand er på genoptrænings center på 5 uge efter benbrud, og hun klarer pludselig pc ,chat, m.m. Vi kører hende ud, taxa hjem og så får hun mad med, når det er aktuelt, ellers spiser hun ikke det rette. Så i dag står den på avokados med rejer, laks og hvidvin, samt kage, dagen skal fejres med et glas.
hun er af den gamle skole, man klarer sig, men netop derfor er jeres kampråb godt. Vi skal have ligeløn, lige ret, ligestilling for samme arbejde og lige muligheder. Vi ser jo fortsat, at der er meget at samle op også her. Så til lykke på dagen :)
Du har vist vejen.
og vi skal have lige ret til at blive gamle med værdighed.
Jeg ønsker Helle og Villy en stor succes med det nye program. Når det så er sagt forudser jeg, eller håber på, at debatten kommer til at indeholde nogle helt grundlæggende holdninger mennesker imellem og som det første vort menneskesyn. Hvordan kan det være at vi stadig drøfter om kvinder i vort samfund skal de samme rettigheder som den mandlige del af befolkningen, det burde for mig at se være en selvfølgelighed.
Når det så ikke er tilfældet er det jo fordi vi mænd ikke mener de skal have det, vi sidder jo på magten i hele samfundet og kan gennemføre det inden for kort tid. Vi kan jo undskylde os med at det er kulturelt at det ligger i mandens natur, at vore hjerner ikke har udviklet sig siden stenalderen. Men vi kan jo også være ærlige at indrømme, at når forelskelsen er overstået så skulle kærligheden mellem mand og kvinde få overtaget og dermed den totale ligestilling være en selvfølgelighed, men sådan er det ikke få så mister vi mænd magten og hvad skal vi gøre uden den?
Så det bliver hårdt arbejde for Helle og Villy og nogle af os andre.
Niels M.J.@ Det kan læres, har borgerlig ægtefælle, det holdt hårdt i starten, men efter 36 år står han p.t. ude i køkkenet og vasker op, vi har maskine, men vi sparer på el osv. og jeg sidder her på pc og debattere :)
Han er dog rykket fra K til R, så politisk kan det også ske.
Mener S at en mand som på videoen her skal kunne være medlem af et parti. Og vil S samarbejde med ham i givet fald ?
http://www.youtube.com/watch?v=AxQACFBlh00