Kontaktoplysninger MF Morten Bødskov Socialdemokraterne Christiansborg 1240 København K Tlf.: 33 37 40 08 E-mail: morten.bodskov@ft.dk Besøg Mortens hjemmeside her Morten Bødskov er født socialdemokrat. 1. maj 1970 så Morten dagens lys i Karup på den jyske hede. Morten er næstformand for Socialdemokraternes folketingsgruppe og partiets finansordfører. Som finansordfører er Morten medlem af Folketingets Finansudvalg, hvor han blikket stift rettet på den økonomiske politik og vejen ud af krisen for Danmark.
Morten beskæftiger sig ligeledes meget med terrorlovgivning, trusler mod Danmarks sikkerhed og arbejdsbetingelserne for vores to efterretningstjenester (PET og FE). Morten er således formand for Folketingets udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne (Kontroludvalget).
Morten meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) som 14-årig. Fra 1994-1996 var Morten ansat som international sekretær i DSU, hvor han bl.a. arbejdede meget med udvikling af ungdomsprojekter i Eritrea. Fra 1996-2000 var Morten forbundsformand for DSU.
Morten blev folketingskandidat for Rødovre-kredsen i 1999. Ved folketingsvalget i november 2001 blev Morten valgt til Folketinget. I 2003 blev han valgt til Socialdemokraternes retsordfører. Morten har desuden arbejdet i folketingets Erhvervsudvalg, Indfødsretsudvalg og Udvalget vedr. revision af grundloven.
Rødovre-kredsen er en del af Københavns Omegns Storkreds, hvor Morten er en af fire valgte socialdemokrater.
Morten Bødskov har en bacheloruddannelse i samfundsfag og administration fra Aalborg og Roskilde Universitet. Han har, inden han påbegyndte sin karriere i Folketinget, arbejdet som konsulent i TVropa Communication.
Følg Morten på Facebook