S i tal

Socialdemokratiet eller Socialdemokraterne er med 45 mandater oppositionens største politiske parti i Danmark. Socialdemokraterne har pr. 1/1-2009 omkring 48.000 medlemmer. Ved folketingsvalget den 13. november 2007 fik partiet 881.037 stemmer, 25,5 procent af stemmerne.

Partiets navn er fortsat Socialdemokratiet ifølge partiets love, på stemmesedlen ved valg og i Folketingets sprogbrug, men siden kongressen i 2002 har det brugt navnet Socialdemokraterne i de fleste andre sammenhænge. Socialdemokratiet har bogstavbetegnelsen A ved valg, men forkortes i andre sammenhænge med bogstavet S.

Partiets ungdomsorganisation hedder Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Ledelse
Helle Thorning- Schmidt er formand for partiet. Nick Hækkerup og Nicolai Wammen er næstformænd, Lars Midtiby er partisekretær.

Folketing
Ved det seneste folketingsvalg den 13. november 2007 var stemmeprocenten 86,60 pct. Socialdemokraterne fik 881.037 stemmer (25,5 pct.), hvilket giver folketingsgruppen 45 mandater, og Socialdemokratiet er dermed landets næststørste parti.

Kommunalt
Ved det seneste regions- og kommunalvalg den 17. november 2009 fik Socialdemokraterne 30,7 procent af stemmerne, hvilket igen gør S til Danmarks største kommunale parti.

49 ud af 98 kommuner har en socialdemokratisk borgmester.

S i Europa
Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet den 7. juni 2009 stemte 503.439 og 21,5 pct på liste A. Det gjorde at S nu har 4 medlemmer af Europa-Parlamentet:

Du kan læse mere om Socialdemokraterne i EU på deres egen side: www.seuropa.dk 
 






Socialdemokraterne
Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C
Tlf. 7230 0800
www.socialdemokraterne.dk